Frygt for klimaforandringer Fire ud af ti unge svarede i en international undersøgelse i september, at klimaforandringerne kan få dem til at tøve med at få børn. Også i Danmark er mange unge optaget af klimaet, og derfor er det relevant med forskning på området herhjemme, lyder det fra Anna Sofie Bach, som er postdoc på Københavns Universitet. - Den her bekymring er ny, og den har vi brug for at forstå for at blive klogere på, hvordan det påvirker vores samfund. Læs hele historien via linket bio. 📸: Philip Davali/Ritzau Scanpix
January 02, 2022
Endnu et år er gået 🌍📸 Snart siger vi farvel til et år, der har stået i de store begivenheders tegn - også på billedfronten. Vi har samlet en række visuelle øjeblikke, der for alvor har gjort indtryk og stjålet dagsordenen rundt omkring i medierne. Se alle billederne via link i bio 👆
January 01, 2022
- Nogle mennesker med handicap bliver ligefrem diskrimineret, måske også mødt med hån og drilleri. Det kan skyldes tankeløshed og uvidenhed; men uanset hvad, så er det forkert, og det burde vi holde os for gode til! DRONNING MARGRETHE, i nytårstalen 2021 --- Der blev plads til både de store samfundsmæssige emner og de helt nære og personlige af slagsen, da dronning Margrethe holdt sin nytårstale nummer 50. Dronningen kom blandt andet ind på coronavirus, klimakrise, sportspræsentationer og psykisk sygdom. Håbet om at kunne fejre sit 50-års regeringsjubilæum senere på året levede også videre i talen. Særligt ét tema overraskede kongehuskender Lars Hovbakke Sørensen, lektor og phd. ved Professionshøjskolen Absalon. Det var, da dronning Margrethe zoomede ind på behandlingen af de mennesker, der lever med handicap og psykisk sygdom. - Det er nyt, at det er den her gruppe, hun taler om. Det er aldrig sket før i nytårstalen, at den her gruppe har fået så stor plads, fastslår han. Læs mere om talen på TV2.DK - følg linket i bio. #nytårstale2021 #dronningmargrethe
January 01, 2022
Hans historie gik Danmark rundt. Hector var en af de hundredtusindvis af afghanere, som flygtede, da Taliban generobrede magten i landet. Og han er et billede på de ubærlige dilemmaer, som kaosset medførte. For familien måtte efterlade deres yngste hos bedstemoren for at redde hendes liv. Men efter en uge i uvished kunne familien igen holde datteren Basmeena i deres arme. Endda i trygge omgivelser i Danmark. Historien om tolken, som har arbejdet for de danske styrker, og hans datter gik denne sommer landet rundt. I dag - fire måneder efter - har Basmeena og resten af familien det godt. Læs hele historien via link i bio 👆
January 01, 2022
Et sidste farvel 🇿🇦 En fyrretræskiste med den afdøde tidligere ærkebiskop Desmond Tutu ankom i går til St. George's Cathedral i Cape Town. I går og i dag har befolkningen fået lov til at sige et sidste farvel til Desmond Tutu. Hans kiste blev torsdag båret ind i af seks præster, mens Tutus enke, Leah, gik langsomt bagved kisten. Oprindeligt skulle Tutus kiste kun have været stillet frem en enkelt dag. Det er dog blevet forlænget til to dage på grund af frygt for, at der ville opstå for stor trængsel. Tutu vil herefter blive kremeret, og hans aske begraves på nytårsdag lørdag. Læs hele historien via link 🔝🔝 📸: Gianluigi Guercia/AFP/Ritzau Scanpix
December 31, 2021
Bør fyværkeri forbydes til privat brug? 🎆 Står det til knap halvdelen af danskerne, bør det være forbudt for almindelige mennesker at skyde krudt af. Det viser en rundspørge, Megafon har foretaget for TV 2 og Politiken. Her svarer 46 procent, at de er enten helt eller overvejende enige i, at der skal indføres totalforbud mod brug af fyrværkeri for private. Læs hele historien via link i bio 👆 📸: Jeppe Bjørn Vejlø/Jeppe Vejlø/Ritzau Scanpix
December 31, 2021
DROP DEN STORE NYTÅRSFEST 🥂 Vi skal tænke os om til nytår. Og så skal vi følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Det var opfordringen fra Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, på dagens pressemøde om coronasituationen. ”Begræns, hvor mange I ser, gør det kort, pas på med alkoholen, og pas på med fyrværkeriet,” sagde han blandt andet – få overblikket over anbefalingerne til nytårsaften via link i bio 🥳
December 30, 2021
"En klar sejr for ofrene". Sådan lyder det fra tidligere korrespondent Lone Theil. Et nævningeting finder 60-årige Ghislaine Maxwell skyldig i fem ud af seks anklager for hendes rolle i sagen om ekskæresten Jeffrey Epsteins seksuelle misbrug af unge piger. Nævningetinget finder det blandt andet bevist, at Maxwell har fundet og manipuleret unge ofre til Epsteins udskejelser. Der er endnu ikke afsagt dom, men alene dét lovbrud kan i USA udløse en straf på 40 års fængsel. Maxwell stod i retten tiltalt for at have været med til at rekruttere og misbruge fire mindreårige piger mellem 1994 og 2004. Læs hele historien via link 🔝🔝 📸: Jane Rosenberg/Reuters/Ritzau Scanpix
December 30, 2021
HVALP EFTERLADT I PAPKASSE En kold efterårsdag blev den seks uger gamle malteserhvalp Lilly My efterladt i en papkasse. I kassen lå også to liter lune mælk og et skilt med teksten: "Hvalpen er født 1. august, og I skal finde en, der gerne vil have den." Hvalpen blev bragt til Roskilde Dyreinternat, men undersøgelser viste, at hun havde vand i hovedet i en meget alvorlig grad. Derfor måtte hun aflives. Lilly My er kun ét af stadig flere kæledyr, som bliver dumpet af deres ejere. Det er sket over 600 gange i 2021, viser tal fra Dyrenes Beskyttelse. Og det er rekord – læs mere om det, som Dyrenes Beskyttelse kalder en ”alarmerende udvikling” via link i bio. Billeder: Dyrenes Beskyttelse
December 30, 2021
Lise Nørgaard har overlevet de fleste, hun har fulgtes med gennem livet - selv Korsbæks ubestridte alderspræsident med det ikoniske hørerør og den hårdtslående stok, Enkefru Fernando Møhge, er overhalet med flere længder. Men nu er det til gengæld også slut med at give interviews for 'Matadors mor', den 104-årige forfatter og journalist, der for snart et år siden flyttede på plejehjem. Det siger Lise Nørgaard selv. Hendes stemme er blevet så hæs og slidt, at hun har svært ved at udtrykke sig, men hun mener dog også, at hun efterhånden har fået sagt dét, der skulle siges. Fremover må et af hendes børnebørn udtale sig på hendes vegne til pressen. Læs mere om Lise Nørgaards sidste interview på TV2.DK - følg linket i bio. Foto: TV 2
December 28, 2021
Ærkebiskop og menneskerettighedsforkæmper blev 90 år 🌹 Den tidligere sydafrikanske kirkeleder og Nobel fredsprisvinder trådte for alvor frem på verdensscenen i 1980'erne, hvor han blev en væsentlig stemme i kampen mod apartheid. Siden 1970'erne har Desmond Tutu kæmpet for menneskerettigheder i Sydafrika. Han har ledet sandheds- og forsoningskommissionen, som blev etableret med det formål at afsløre sandheden om, hvad der foregik under apartheid og hjælpe forsoningen mellem hvide og sorte på vej. Læs mere via linket i bio 📸: Ilvy Nijokiktjien/EPA/Ritzau Scanpix
December 26, 2021
Kvindehyldest i portræt form🎨 Folketingets Præsidium har besluttet at hædre 30 kvinder med et maleri. Derfor skal der males et portæt af kvinderne, der alle har haft betydning for kvinders demokratiske virke siden 1915. Maleriet skal hænge i Samtaleværelset på Christiansborg, som er et af de fineste rum på slottet. Her skal det skabe en kønsmæssig balance i udsmykningen, hvor mændene er i overtal. - I Præsidiet synes vi, at det var på tide at hædre nogle af de dygtige kvinder, som har præget dansk politik de seneste 100 år, skriver Folketinget i en pressemeddelelse. Blandt de udvalgte kvinder findes Helle Thorning-Schmidt og Pia Kjærsgaard. Se den fulde liste via linket i bio. 📸: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
December 26, 2021
Similar accounts
Disclaimer
The data provides is not authorized by TikTok. We are not an official partner of TikTok.
Use of materials from the resource is permitted only with a link to our resource.
Contact